Stemningen fra 1950-og 60’ernes Danmark kan stadig opleves “live”

v/Benny Ruhe, Spidstoftvej 8, 8800 Viborg – 2147 0214
 
 
PRESSEMEDDELSE
 
Musikalske minder
 
Selvom man kan gense figurerne fra TV-serien Krøniken, kan nostalgien og stemningen fra 1950-og 60ernes Danmark stadig opleves live.
 
Kay Werners Kapel er opkaldt efter datidens legendariske cykelrytter og består af fire professionelle musikere. Orkesteret har base i Viborg og blev dannet i 2004, da byens museum, satte fokus på 1950érne med en stor udstilling. Siden har Kay Werners Kapeloptrådt til store og små arrangementer og fået både unge og gamle til at nynne med på datidens hits.
 
Giro 413 klassikerne som ”Slendre gennem regn” og ”Er du dus med himlens fugle” er på repertoiret, når Kay Werners Kapeltager publikum med på en rejse 50 år tilbage i tiden. 
 
En tid hvor Gustav Winkler var kongen i Giro 413 med “Hvide måge”og Four Jacks fik alle til at nynne med melodien ”Mandalay”.
En tid hvor raske drenge havde vandkæmmet hår og plaster på knæene. Hvor mor stod i køkkenet med en praktisk kittel over kjolen og tog sig af madlavning, rengøring og børneopdragelse – og hvor far tjente pengene og cyklede frem og tilbage på arbejde.
 
Kay Werners Kapel giver publikum en bred palet af datidens musikalske oplevelser. Der er naturligvis også navne som Elvis, Beatles, Cliff Richard ogTommy Steele o.m.a. på repertoiret.
Ud over musikken underholder Kay Werners Kapelmed små musikalske anekdoter fra dengang.
 
Musikken fra 1950erne og 60´erne er fantastisk fordi den er så forskelligartet. Folk var ikke så forvænte, og alle ventede spændt på hvad der kom til landet via f.eks. sømændene eller lyttede til ”Radio Luxemburg” og senere til det gode skib ”Mercur” udtaler den mandlige forsanger i Kay Werners Kapel, Benny Ruhe.
 
 
Benny Ruhe: Trommer og sang 
Claus Hostrup Hansen: Klaver og sang 
Jacob Mogensen: Guitar og Sang
Martin Stig Nielsen: Bas og sang 
 
facebook@kaywernerskapel.com